Samlet branche åbner gigantisk pengetank for Forsvaret: »Et meget markant skifte«

Tilsammen sidder de på en pengekasse med så mange milliarder, at det er svært at tælle alle nullerne. På øverste etage i pensionsselskabet PFAs bygning ved Københavns Nordhavn har Ole Krogh taget plads i et mødelokale. Udover at være PFAs administrerende direktør er han formand for brancheorganisationen Forsikring & Pension. Til venstre for ham har Michael Rasmussen skænket kaffen op. Udover at være administrerende i direktør i Nykredit er han formand for Finans Danmark. De to har et fælles budskab. Danske banker, pensionskasser, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber melder klar. Hele den finansielle sektor i Danmark er parat til at åbne kasserne og bidrage med ekspertise og investeringer i det danske forsvar og beredskab. De vil med egne ord »tage et samfundsansvar« i en vanskelig og urolig tid. Danmark står over for den største investering i forsvar og beredskab nogensinde. Fem procent af BNP eller 150 milliarder kroner skal fremover årligt bruges på forsvar og sikkerhed i mere bred forstand. Hele Europa står over for en historisk oprustning. »Vi vedkender os, at vi har et samfundsansvar,« siger Michael Rasmussen og tilføjer: »Vi vil sammen gerne afsøge, om der er nogle løsninger, vi kan bidrage med, i en situation, hvor vi i Europa i højere grad skal stå for vores egen sikkerhed og vores eget beredskab. Det kræver finansiering, og at man tør tage nogle økonomiske risici. Vi står samlet om at mobilisere de nødvendige penge. Det er en stor opgave, og det offentlige kan ikke klare det her alene.« Hvordan det mere konkret skal foregå, og hvilken rolle den finansielle sektor skal spille, er ifølge et fælles oplæg fra »partnerskabet« mellem de to brancheorganisationer Forsikring & Pension og Finans Danmark op til drøftelser med regeringen. Der er ikke tale om filantropi, selvfølgelig skal investeringen også give et afkast, påpeger de. Fra grøn til armygrøn »Med partnerskabet stiller den finansielle sektor sig til rådighed for samfundet med en målsætning om at bidrage aktivt til en styrket forsvarssektor og et styrket beredskab i Danmark og Europa,« hedder det i det fælles program. Både statsminister Mette Frederiksen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen har i forskellige sammenhænge efterlyst, at den finansielle sektor involverer sig i oprustningen og udviklingen af en europæisk forsvarsindustri dog uden at pege på, hvordan det skal ske. Spørgsmålet er, om man kan forene »samfundsansvar« med bedst muligt afkast til investorer og kommende pensionister. Ole Krogh peger på, at den finansielle sektor har bidraget væsentligt til den grønne omstilling. Nu gælder det »den armygrønne«. »Vores primære opgave er jo at sikre gode pensioner, og det kræver gode afkast af opsparingerne. Hvis vi kan gøre det, samtidig med at vi tager et samfundsansvar, så vil vi gerne være med til det,« siger han. Det betyder vel, at jeres spillerum for at investere i »samfundsansvar« er meget lille? »Ja. De to ting skal kunne gå hånd i hånd. Derfor vil vi gerne i dialog med regeringen,« siger Ole Krogh. Skibsværfter og startups I det fælles udspil peger det finansielle partnerskab på en række muligheder. Et af dem er tæt samarbejde, såkaldte offentligt-private partnerskaber (OPP). Modellen har været kendt i årtier og går ud på, at pensionsselskaber og andre finansierer, bygger og vedligeholder offentlige institutioners fysiske rammer. Det kan være et hospital, en skole, en motorvej eller et plejehjem. Det offentlige lejer sig derefter ind på langtidskontrakter. Det samme kunne man ifølge de to brancheorganisationer forestille sig med kaserner, havneanlæg, Forsvarets depoter, militær infrastruktur og andet. Det finansielle partnerskab er også klar til at bidrage med at finansiere eksempelvis skibsværfter, våbenfabrikker, radaranlæg gennem specialiserede fonde som Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og en kommende forsvarsfond. Man vil løsne op for investorers og pensionsopspareres muligheder for at investere direkte i forsvarsindustri og beredskab og have øget fokus på at bidrage med kapital til startups og andre, som ikke er noterede på børsen. Bankerne vil desuden etablere én indgang for rådgivning, investering og realkredit for forsvarsvirksomheder og uddanne sine ansatte til opgaven. Finans Danmark vil give ansatte i reservestyrken op til fem fridage om året. Lige nu er der en kolossal efterspørgsel fra de europæiske lande, og forsvarsaktierne er i høj kurs, så er det overhovedet kapital, der mangler? Pengene finder vel derhen, hvor der er stor efterspørgsel? »Vi kan både bidrage med kapital til at skabe et vækstlag af gode ideer og få det til at vokse,« siger Michael Rasmussen. Ole Krogh tilføjer: »På de børsnoterede markeder er det sådan set ikke penge, der mangler. Men der er et ønske om, at vi i Danmark og Europa får skabt en forsvarsindustri, og her bliver der brug for risikovillig kapital til at få mindre virksomheder gjort større. Det kan man gøre gennem fonde, hvor man har ekspertisen.« Men betyder den samlede finansverdens involvering i Forsvaret, at skatteborgerne slipper billigere. Forsvar er jo fortsat en meget kostbar offentlig opgave? »Forhåbentlig kan det her lette trykket på de offentlige finanser ved, at man mobiliserer privat kapital og sammen finder nogle gode løsninger. Det er et af formålene,« siger Michael Rasmussen. »Vi tror på, at det her skal løses på tværs af det offentlige og det private,« siger Ole Krogh. De såkaldte OPP-modeller har der jo ikke hidtil været stor appetit på fra skiftende regeringer. Opfattelsen er, at det er billigere for staten selv at låne pengene og selv at bygge og drive ejendomme frem for at skulle betale pensionsselskaber og andre et afkast af deres investering. Kan låne billigere Hvad får jer til at tro på, at det er anderledes, når det gælder Forsvaret? »Men hvis det er sådan, så er det fint,« siger Ole Krogh og tilføjer: »Det, vi kan tilbyde, er at kunne styre projekterne og dele risikoen. Vi har ekspertisen og er vant til store investeringer i ejendomme, at få dem til at følge budgettet og blive færdige til tiden. Hvis vi gør det, kan Forsvaret koncentrere sig om kampkraft og opbygning af Forsvaret.« Michael Rasmussen tilføjer: »Det har hidtil været et lødigt argument, at staten kan låne billigere, men vi ser også, at der ind i fremtiden vil komme et pres på balancen i de offentlige budgetter. Forskellen mellem, hvad staten kan låne til og vores krav om afkast, vil formentlig blive indsnævret.« Hvad er I klar til et finansiere på den måde? Kan det også være et luftforsvar eller en fregat? »Det mest nærliggende er nok bygninger, det er vi vant til, og jo længere vi bevæger os væk fra det, des sværere bliver det,« siger Ole Krogh. Michael Rasmussen peger på, at der også var stor usikkerhed om fremgangsmåden, da den finansielle sektor meddelte, at man ville tage et ansvar for den grønne omstilling. »Det var heller ikke så konkret. I dag tror jeg, at de fleste politikere vil sige, at vi bestemt har gjort en forskel. Man gik sammen, og der var et fokus og en forankring. Det er det samme, vi vil forsøge nu,« siger han. I 2019 lancerede pensionssektoren, at den ville øremærke 350 milliarder kroner til at investere i grøn omstilling frem til 2030, og statsminister Mette Frederiksen afslørede det som en stor nyhed på en scene i New York i forbindelse med FNs klimatopmøde. Hvorfor sætter I ikke et kontant beløb på jeres mål for investeringer i forsvar og beredskab? »Det vigtige er, at modellen skal være der, vores afkast skal sikres. Det er mere et spørgsmål om, at vi melder os på banen. Så er det jo også op til de enkelte selskaber, hvor meget de vil gå ind i det,« siger Ole Krogh. Det et ikke længe siden, at mange rynkede på næsen og ikke ville røre ved investeringer i våben. Nu vil I have investorer til meget aktivt at gå ind i det. Er det blevet mere stuerent? »Det er et meget markant skifte, der er sket i tilgangen og holdningen hos vores kunder. Helt præcist skete det i januar i år med Donald Trump som præsident. En række kunder har det fortsat skidt med at investere i forsvarsindustrien, men de har også en pragmatisme, der siger dem, at vi er nødt til det,« siger Ole Krogh. Michael Rasmussen tilføjer: »Vi har fået nogle nye grupper af investeringer, som er acceptable. Det har udvidet vores muligheder, men skal selvfølgelig holde sig inden for de internationale konventioner.« Når I sammen går ind i det her, er det så også et spørgsmål om at pleje jeres image som samfundsansvarlige og fremstå som »flinke fyre«? I kunne jo strengt taget bare koncentrere jer om at tjene penge. »Jeg ser det ikke som et spørgsmål om at pleje image. Vi har en gigantisk samfundsudfordring, som vi kan løse bedre ved at stå sammen. Det er det primære. Og så skal vi selvfølgelig have et afkast,« siger Ole Krogh. »I den finansielle sektor har vi altid taget et samfundsansvar, selvom vi ikke altid får ros for det. Vores kunder vil også gerne bidrage, det har ikke noget med vores image at gøre,« siger Michael Rasmussen. https://www.berlingske.dk/politik/samlet-branche-aabner-gigantisk-pengetank-for-forsvaret-et-meget-markant